Tak for at læse med, for inspiration og vilde, skøre og sjove idéer. Tak for kritiske blikke og al jeres opbakning. I er uden tvivl de bedste følgere en tegnet pædagog kan ønske sig 🩷
Her er et par af årets tegninger, SFO Sofie-pins og årets klistermærke.
1: En opfordring til at stemme på en pædagog til kommunalvalget. Flere blev stemt ind og en enkelt borgmester blev det vist også til. Forude venter hårdt arbejde, men husk, at vi stadig hepper på jer.
2: Når de ansvarlige fralægger sig ansvaret, ligger det lige for at give andre skylden: skærmene, børnene, pædagogerne eller som her: forældrene.
3: Normalt skal man ikke udstille tåbelighed, men her gør vi en undtagelse. Mathias Tesfaye introducerede mobbebegrebet PDO (pissedårligt opdraget).
4: Flere kommuner regnede lederne på kontoret, rengøring, sygemeldte OG deres vikarer med i et desperat forsøg på at få det til at se ud som om minimumsnormeringerne blev overholdt.
5: Kongens allerførste nytårstale, hvor han bl.a. nævner pædagogers værdifulde arbejde.
6: Nye klistermærker fra Stickerapp
7: De længe ventede SFO Sofie pins fra Made by Cooper

Ingen kommentarer:
Send en kommentar